Room interior

Hej allesammen. Vi ved godt, at der er gået lidt lang tid mellem indlæggene, men vi har bare ikke haft tid eller inspiration til at lave nogle her for tiden. Men jeg har haft fri i dag fra arbejde og har bare været på computeren det meste af dagen. Så var jeg lidt inde og kigge på ellos.dk og fandt nogle fede ting til værelset, som jeg godt kunne overveje at købe. Er vild med marmor og da jeg så det runde bord, blev jeg helt forelsket. Den hvide sengehimmel, synes jeg kunne passe så fint ind på mit værelset og skabe lidt hygge. Jeg huske, at da jeg var mindre havde jeg et, bare i lyserødt. Jeg leder også efter nogle posters, da jeg synes de er super fine. Den her er med et & i sort marmor.

I må have en forsat god dag <3

skaermbillede-2017-01-31-kl-16-33-47

BORD / SENGEHIMMEL / LAMMESKIND / POSTER

   

Nyt køb

15942804_1355469067816658_1926244305_o

Hej allesammen! Håber, at I har haft en dejlig dag. Jeg har i dag været i Næstved sammen med min mor, for at bytte en julegave. Så har jeg set Harry Potter, da jeg er begyndt på at se alle filmene igen. Jeg er nået til Harry potter og halvblodsprinsen. Senere kommer min kæreste og så skal der ses X factor i aften.

Jeg vil i dag dele et nyt køb, jeg har gjort mig. Jeg har købt en ny taske fra http://noellafashion.dk. Jeg synes den er så fin, og har gået med den, lige siden jeg fik den. Den kostede 399 kr, så det synes jeg ikke er helt galt. I kan finde den HER. Taske er en størrelse M, så der er fint med plads i den. Man kan også få den i en størrelse større, men den synes jeg ville blive for stor til mig. Jeg synes, at de har nogle rigtig fine tasker på hjemmesiden. Jeg har allerede fundet en taske derinde, som jeg er helt vild med.

 

Nytårsaften

Hej! Håber I er kommet godt ind i det nye år.

Jeg havde tænkt mig, at lægge et nytårsoutfit ud på selve dagen, men lige pludselig går tiden og jeg nåede slet ikke at få taget et eneste billede. Så jeg er i dag hoppet i kjolen igen og har fået taget et par billeder til jer. Jeg havde en kjole på fra ivyrevel, som var super fin. Jeg holdet nytår sammen med Ea og nogle piger hun havde gået i klasse med fra gymnasiet. Vi havde en super hyggelig aften, hvor vi spiste sammen og bagefter gik vi i byen. Der var utrolig mange mennesker, men det vidste man jo. Det var alt i alt en god aften. Det betyder nu, tilbage til hverdagen. I dag har jeg været på arbejde, og så skal resten af dagen bare bruges stille og roligt.

Håber I også havde en rigtig god aften og at I stadig vil læse med på bloggen i det nye år <3

15857924_1354437554586476_1346510049_o

15934133_1354437467919818_583107243_o

   

Ea elsker

Da det var november lavede jeg et indlæg omkring november favoritter, derfor synes jeg da ikke at I skulle snydes for december favoritter. Så her kommer listen over mine december favoritter:

skaermbillede-2017-01-04-kl-10-08-50

At tage ud og spise // I december var jeg virkelig meget ude at spise både med mine venner, men også min familie. Efter min mening så er der bare ikke noget hyggeligere end at spise ude, fordi man bare kan sidde og snakke, uden at skulle gøre noget for at maden kommer på bordet.

Grethe // Jarl Friis-Mikkelsen har produceret en serie som hedder Grethe med Peter Frödin i hovedrollen, det er en virkelig sjov serie. Peter Frödin spiller Grethe, hvilket bare gør serien endnu sjovere, da han skal spille en kvinde. Indtil videre er der kun fem afsnit, men jeg håber på flere episoder.

IKEA // Jeg var i IKEA sammen med en veninde i sidste uge og jeg elsker bare IKEA, det var ikke fordi vi skulle have noget specielt. Jeg synes bare at det er så hyggeligt at gå og kigge, men selvfølgelig fik jeg da også købt lidt ting.

Origins // Jeg købte nogle ansigtsmasker fra Origins midt i december og de er bare så gode. Origins bruger økologiske ingredienser og 100 procent naturlige æteriske olier, hvilket godt kan mærkes på huden. Jeg kan i hvert fald godt anbefale Origins, hvis I mangler en god ansigtsmaske.

Neglepiller // En af mine store ønsker er at få lange flotte negle, derfor har jeg nu spist neglepiller i et par måneder og nu er de endelig begyndt at virke! Pillerne er fra Matas og hedder Nail Strong, det eneste problem er at de smager så klamt, men de fungerer og det er det vigtigste.

xx Ea

Hvad fik jeg i julegave?

15785472_1348506181846280_1663253364_o

15785558_1348506171846281_1459017538_o

Så skal I ikke vente længere, da jeg jo skrev i sidste indlæg at der snart ville komme et indlæg om mine julegaver. I år blev jeg forkælet og har fået nogle rigtig fine julegaver, som jeg er meget glade for. Jeg har fået lidt til min samling af Royal Copenhagen, hvor jeg fik fyrfadsstager, ovalt fad og termokopper. Jeg fik 4 glas fra Frederik Bagger, i modellen “crispy glas – lowball”.  Jeg fik undertøjssættet “lovebird” fra Sandra Willers kollektion med Missya. Så fik jeg også 2 fine armbånd, et fra Sanne Nordahn og et fra Pernille Corydon. Jeg fik også en valgfri oplevelse af min lillesøster, hvor jeg selv må vælge en ting vi skal være sammen, som var en sød tanke. Jeg håber også, I fik nogle fine julegaver <3

Ugen der gik #2

billede-25-12-2016-17-59-56

I denne uge:

Har jeg været i ude at spise med min farmor, hvilket var super hyggeligt! Jeg blev dog overrasket over det høje antal af mennesker som var ude at shoppe en mandag middag, er folk helt holdt op med at gå på arbejde i julen?

Fik jeg verdens bedste gave (af mig selv), det var en Marc Jakobs taske!

Har jeg været rundt i huset for at finde alle de julegaver som var til mig og mærket på dem, det bliver man altså aldrig for gammel til i min verden.

Har jeg endelig kunne slappe af, da jeg kun har været på arbejde én dag, det har været så rart.

Vundet mandelgaven på den mest underlige måde, min faster synes at det ville være sjovt at putte 43 hele mandler i. Det galt åbenbart om at få flest, jeg fik 6 mandler i to portioner.

Har jeg vundet tre gange på mine to skrabekalendre, det er altså en god statistik.

xx Ea

   

Juleaften

Hej og glædelig jul!

Jeg håber I alle har haft en dejlig juleaften igår og var i godt selskab med jeres kære. Vi holdte det hjemme og var 13 personer i alt. Det var en super hyggelig aften med god mad og godt selskab. Vi var I kirke inden, som er blevet en tradition hos os. Det er bare noget over stemningen i kirken ved julen. Aftenen gik med at vi som mange andre, spiste god mad, dansede og sang om juletræet, åbnede gaver og hyggede hos i hinandens selskab. Jeg venter med, at fortælle jer, hvad jeg fik i julegave. Det vil komme i løbet af dagene. Men jeg kan i hvert fald fortælle, at jeg fik nogle rigtig gode gaver. Dagen i dag, står på den første julefrokost hos min farmor og farfar. Så det skal nok blive hyggeligt.

Jeg håber, at I har en forsat god jul <3

15725961_1342147209148844_907169261_o

15748882_1342147182482180_132981994_o

10 facts om mig

Nu er det efterhånden på tide at I også kommer til at kende mig, så derfor har jeg valgt at lave 10 facts om mig og de kommer her:

unspecified

1. Mit fulde navn er Ea Vangsgaard Jensen og jeg er 20 år gammel.

2. Jeg holder sabbatår efter jeg blev færdig på gymnasium her i sommers. I mit sabbatår arbejder jeg på et bosted for handicappede og på en specialskole.

3. I min venindegruppe er jeg kendt som hende der bruger rigtig mange penge, specielt på mad og hende som altid begynder at græde, når jeg synes noget er vildt sjovt.

4. Jeg bor ligesom Sidsel i Skælskør, faktisk bor Sidsel og jeg omkring én kilometer fra hinanden.

5. Jeg elsker serier, specielt girly serier. Jeg har set sååå mange serier fra den ene ende til den anden, faktisk er jeg lige gået i gang med The O.C.

6. Jeg er dårlig til at lave ingenting, jeg har det bedst hvis der sker noget hele tiden.

7. Mit største ønske er en fransk bulldog, jeg må bare eje mindst én. Det skal være en hanhund og han skal hedde Flemming. Så hvis nogen i min familie læser med, så ved I hvad jeg gerne vil have der ligger under træet 😉

8. Mit absolutte yndlings film er Noget i Luften, hvilket der er tre grunde til: 1. den indeholder jul. 2. den handler om kærlighed. 3. Linda P er med i filmen, så kan den jo kun være sjov.

9. Jeg har gået på Nørre Åby efterskole som ligger på Fyn tilbage i årene 12/13. Jeg snakker stadig med to af dem, som jeg har gået på efterskole med.

10. Jeg har længe overvejet at farve mit hår lysere, men jeg tør bare ikke.

Ugen der gik!

 

skaermbillede-2016-12-18-kl-21-14-10

I denne uge:

har jeg været i København for at købe julegaver til min familie og mig selv (læs tidligere indlæg her).

har jeg været grædefærdig over at jeg skal vente helt indtil foråret med at se den nye sæson af SKAM, øv altså. Sæsonen har bare at handle om Vilde, det kan kun blive godt med denne sæsons afslutning, hvor hun sagde miav. Hvis du ikke har set SKAM, vil jeg stærkt anbefale dig at komme i gang.

har jeg været på arbejde alle ugens dag pånær mandag, hold nu op hvor jeg træt…

har jeg stadig ikke nået at se Home Alone, det er for dårligt, så er det altså ikke jul.

har jeg glædet mig så meget til juleaften, sådan at jeg kan åbne gaven fra mig selv, gad vide hvad der er i pakken?

har jeg været oppe at træne (for sølle anden gang i denne måned), hvor efter jeg spise pizza med Kir… Ja på den måde, så skal det da nok komme til at gå godt med træningen!

xx Ea

   

Lidt om mig

thumb_img_9335_1024

Som sagt er jeg 20 år. Jeg bor hjemme hos mine forældre sammen med min lillesøster. Vi bor ude på landet i en lille by, kaldet Skælskør. Her har jeg boet hele mit liv. Min lillesøster hedder Stine og ses foroven på billedet. Hun er dog højere end mig, så lille kan man ikke kalde hende længere.

Måske har I bemærket, at jeg har en kæreste, som hedder Mathias. Vi blev kærester i slutningen af gymnasietiden og har til februar været sammen i et år.

Jeg blev student d. 22 juni i sommers fra Slagelse Gymnasium. Efter 3 hårde, men gode år valgte jeg at holde et sabbatår.

Jeg har nu taget hul på det sabbatår og har valgt at arbejde. Jeg arbejder på et center for autister, hvor jeg er i skolen og et bosted/aflastning for handicappede, begge steder er i Slagelse. Jeg synes, det er fedt at være ude og arbejde, da ens hverdag ikke er det samme og der sker noget i løbet af ugen. Det er selvfølgelig også rart, at jeg er begyndt at tjene penge selv. Der er nu lidt flere muligheder end da man var på SU.

Indtil videre har jeg ikke nogle planer om at komme ud og rejse i mit sabbatår, men det er helt sikkert noget jeg gerne ville. Jeg elsker at rejse og komme ud og opleve en masse nye ting. Man kan sige, at det er i sabbatåret man har mulighed for at komme ud og prøve tingene af. Men jeg har ikke fået sparet pengene sammen til det endnu, hvis der nu kommer en mulighed.

Julegaveshopping

skaermbillede-2016-12-13-kl-12-46-35skaermbillede-2016-12-13-kl-12-46-35

I går var jeg på Strøget for at shoppe julegaver sammen med min bror og vi fik da næsten også købt alle gaverne pånær én, som han heldigvis køber i weekenden. For en gangs skyld er jeg i god tid med julegaverne, jeg plejer som regel altid at købe gaverne i sidste sekund, så dumt! Jeg kom også til at købe en lille gave til mig selv, det er gaven som I ser på billedet. Min bror og jeg aftalte at jeg først må åbne den d. 24., så derfor bliver jeg nødt til at vente lidt endnu med at vise jer hvad der er i pakken plus nu glæder jeg mig virkelig til juleaften, så det er jo lidt en fordel. Jeg kan sige så meget at det er en virkelig smuk ting, som jeg allerede ved jeg bliver ufattelig glad for. Glæder mig til at vise den til jer. Jeg håber at I får en god dag og ser et  smukt Lucia optog, som er en af mine yndlings ting ved julen 😉

xx Ea

Inspiration til festlige begivenheder

Hej og glædelig 3. advent i december.

I dag skal jeg på arbejde, så hele dagen går med det. Men inden arbejde ville jeg da lige lave et nyt indlæg til jer. Jeg ved ikke med jer, men jeg har altid svært ved at finde tøj til juleaften og nytårsaften. Til en af disse begivenheder vælger jeg oftest en kjole, men ofte er den altid sort. Men nu tænkte jeg, at jeg ville prøve noget nyt. Så i år har jeg valgt en guld/sølv kjole fra Ivyrevel, som I kan finde HER. Hvis I ikke har fundet kjolen endnu, så er dette indlæg til jer. Jeg har valgt en masse forskellige farver, så I kan få lidt inspiration. Jeg er især hoppet på “velvet” trenden, som er super populær i år.

The glitter/metallic one:

skaermbillede-2016-12-11-kl-11-41-56

1 / 2 / 3

The Festive one:

skaermbillede-2016-12-11-kl-11-47-45

1 / 2 / 3 

The black one:

skaermbillede-2016-12-11-kl-11-54-16

1 / 2 / 3

The girly one:

skaermbillede-2016-12-11-kl-11-57-47

1 /2 / 3